Hvad er læringsstile?
Hvis du skal lære noget nyt og svært i skolen, på arbejdet eller bare lære at håndtere en ny telefon, hvordan vil du så helst lære det? Vil du læse en tekst, lytte til nogen der fortæller det, se det på video, diskutere det med andre eller eksperimentere? Når du mærker efter, har du sikkert en ret klar forestilling om, hvordan du lærer bedst. Den mest effektive indlæring handler om individuelle behov og personlig stil – det man kan kalde læringsstil. Det gælder børn, unge og voksne.
Læringsstile handler grundlæggende om, at mennesker at forskellige, og dermed også lærer på forskellige måder. Læringsstile er de faktorer, der tilsammen afgør, hvordan et individ lærer ny og svær information.
Hvis hvert barn får mulighed for at arbejde på sin bedste måde, vil han eller hun lære mere og måske ændre hele sin indstilling til at lære nyt.
De amerikanske professorer Rita og Kenn Dunn definerer læringsstile som, hvordan vi koncenterer os og behandler og husker nyt og vanskeligt stof.
Børn lærer på forskellige måder
SE-børn: Børn der lærer bedst ved at se eller skrive ordene, når de skal lære.
HØRE-børn: Børn der lærer bedst ved at lytte eller tale.
RØRE-børn: Børn der lærer bedst, når de piller ved noget eller tager notater.
GØRE-børn: Børn der lærer bedst ved rent faktisk at gøre tingene.
DETALJE-børn: Børn der lærer bedst når de arbejder med én ting ad gangen. HELHEDS-børn: Børn der lærer bedst, når de har mange bolde i luften samtidig.
Forskningsresultater
Rita og Kenn Dunns forskning har ført til flere interessante konklusioner. Nogle udpluk af den amerikanske forskning viser fx:
… at giver man eleverne lov til regelmæssigt at bevæge fra et konkret fysisk læringsmiljø til et andet, opnår de bedre læring, end hvis de skulle sidde stille på deres stol hele tiden.
… at eleverne opnår signifikante bedre indlæringsresultater, når de også får mulighed for at sidde på tæpper på deres stole, på gulvet, på sofaer eller andet blødt møblement.
… at kun 10-12 procent af børn i 6-7-årsalderen kan huske ca. ¾ af hvad, de er blevet fortalt i løbet af en periode på 40 til 50 minutter.
… at hovedparten af børn i alderen 6-11 år lærer bedst sidst på formiddagen. S. Caruthers og A. Young lavede i 1980 en undersøgelse med denne interessante konklusion. Det viste sig, at elevernes motivation, opførsel samt faglige resultater indenfor faget matematik alle blev mærkbart forbedret, hvis eleverne fik lov til at lave opgaverne på den tid af døgnet, der passede den enkelte bedst. Dette tidspunkt varierede meget. Lige fra de globalt og holistisk orienterede børn, som foretrak at arbejde “op ad” dagen, til de mere analytisk orienterede, der foretrak at arbejde tidligt på dagen.
… at analytiske elever foretrækker at få en “trin-for-trin”-gennemgang af læreren, mens mere globalt orienterede elever foretrækker helheden først for at se idéen med hele konceptet fra begyndelsen.
… at hovedparten af alle børn foretrækker at lære svært stof alene, hvilket de opnår bedre resultater med. Andre igen foretrækker at arbejde med svært stof sammen med andre. Det kan være parvis eller gruppevis med mere eller mindre deltagelse af læreren.
… at cirka 70 procent af børnene er meget påvirkelige af lysforholdene i læringsmiljøet. Dette skal forstås på denne måde, at mens nogle elever kræver veloplyste lokaler for at lære optimalt, lærer lige så mange børn faktisk bedst med svag eller dæmpet belysning. Ofte har det endda vist sig, at stærkt lys har gjort elever rastløse og hyperaktive.
Kildee: ‘Nu kan de lære det, Skolen – verdensklasse på 100 dage’ af Svend Erik Schmidt og www.laeringsstil.dk/omlaeringsstile
