Samfundsværdier og demokrati skal genopfindes af hver generation. Det er ikke noget, vi kan eller skal pådutte de næste generationer, men noget de skal tage til sig og selv gøre til deres.
Et samfunds sammenhængskraft er ikke kun bestemt af dets institutioner, men også af, i hvilken grad dets borgere opfatter sig som demokratiske medborgere. Ved at give børn oplevelser, viden og kompetencer styrker vi deres mulighed for at se sig selv som demokratiske borgere, og vi giver dem mod på at indgå i og opbygge fællesskaber baseret på demokratiske værdier og spilleregler.
Hvad vil det sige at være en demokratisk borger?
At være en demokratisk borger handler om at tage del i samfundet. Det handler om at kende sine rettigheder, respektere andres, og tage medansvar for og bidrage til det fællesskab, man er en del af.
At være borger i demokrati er:
• En oplevelse af at høre til
• At tage medansvar for og bidrage til det fællesskab, man er en del af
• At kende sine rettigheder og respektere andres
• At kende de demokratiske rammer man indgår i og deltage aktivt i samfundet
Hvordan lærer børn demokrati gennem leg?
Find mere inspiration:
I vores podcast: Afsnit 5 – Leg, læring og demokrati
Legende aktiviteter:
Skibet er ladet med rettigheder
Aktivitetskataloget ‘Medborgerskab i børnehøjde’
Kataloget er målrettet fx frivillige, der ønsker inspiration til at planlægge og gennemføre aktiviteter, som styrker børn som demokratiske medborgere. Aktiviteterne er målrettet børn i alderen ca. 8-13 år.
Start med at udfylde ’Forberedelsesark – Tag temperaturen’ (side 4) for at få et overblik over, hvilke områder I ønsker at sætte fokus på. Vælg herefter, hvilke aktiviteter I vil lave med børnene.
Det er en god idé, at I som voksne afprøver nogle af aktiviteterne, inden I præsenterer dem for børnene. På den måde får I en fornemmelse af, hvordan aktiviteterne forløber, hvad man får ud af dem, og hvordan I bedst tilpasser dem jeres børnegruppe.
Gør det tydeligt for børnene, hvad aktiviteterne handler om, og sæt tydelige rammer, når I introducerer en aktivitet. Evaluer efterfølgende aktiviteten med børnene, så de får mulighed for at reflektere over deres oplevelser, og sætte dem i perspektiv til andre områder af deres liv.
Klik på billedet for at downloade kataloget i pdf-format: