6 børnevenlige lege til familiejulefrokosten

Nogle gange kan en familiejulefrokost føles lang for børnene, og det kan være en god idé er at lægge nogle små lege ind undervejs mellem de mange retter. Her har vi samlet nogle af Legekuffertens bedste børnevenlige lege til julefrokosten:

 

1) Gem små sedler med lege, aktiviteter og gåder under tallerknerne

Læg nogle små lege og aktiviteter under børnenes tallerkener – og måske de voksnes – som I kan lege løbende under frokosten, når børnene begynder at kede sig eller mellem hver ret. Det kan fx være sedler med små gåder eller ting man skal finde (fx find 3 gule ting i stuen på 1 minut). Hvis I ikke orker selv at finde på lege og aktiviteter, så kan du i Legekuffertens butik løbe 19 print-selv lege- og aktivitetskort.


2) Spis pebernødder med spisepinde

Stil en skål med pebbernøder + spisepinde på midten af bordet. Nu skal I skiftes til at slå med en terning i urets retning. Når man slår en 6’er gælder det om at nå at spise så mange pebernødder man kan med spisepindene. Den næste, der slår en sekser, overtager skål og pinde. Legen slutter, når der ikke er flere pebernødder tilbage. Vinderen er den, der spiser den sidste pebernød.


3) Mus – med pebernødder

Vælg en der er den og send ham/hende uden for døren. Nu lægger I en masse  pebernødder på bordet, og vælger én pebernød, som er ‘musen’. Den der er den kommer ind til bordet igen og skal spise én pebernød ad gangen, men når han eller hun tager ‘musen’, råber alle I andre ‘MUS’, og den der er den må ikke tage flere pebernødder. I kan skriftes til at ‘være den’.


4) Pakkeleg med terninger

Alle skal have en lille gave med til julefrokosten – sæt fx en beløbsgrænse for gaverne. Læg alle gaverne på midten af bordet og sæt et stopur til fx 10 eller 15 minutter, uden de andre ved, hvor lang tid pakkelegen skal vare. I skiftes til at slå en terning efter tur, og når man få en 6’er, må man tage en gave fra bordet, men ikke pakke den op. Når alle gaverne er er taget fra midten af bordet, må I begynde at stjæle fra hinanden. Pakkelegen slutter når uret ringer, og man må åbne de gaver, der ligger foran én selv. 


5) Gæt en julesang – med udklædning

Del jer op i to hold fx pigerne mod drengene eller børnene mod de voksne. Det ene hold starter med at gå ind i et andet rum, hvor de nu skal finde en julesang, som de kan opføre for de andre – uden at sige noget. Sørg for at have en masse sjovt udklædningstøj klar. Det første hold opføre deres sang, og det gælder for det andet hold om at gætte hvilken sang det er. Holdene skiftes nu til at gætte det andet holds sange indtil man ikke orker mere.


6) Avisleg

En sjov leg, som kan få pulsen op. Stil jer i en rundkreds, og vælg en der ér den, som stiller sig i midten med en sammenrullet avis i hånden. En af jer starter med at sige en af de andres navne. Nu gælder det om at personen i midten skal nå at slå den, hvis navn der er blevet sagt, inden han/hun siger et nyt navn. Hvis personen i midten når at slå inden der bliver sagt et nyt navn, bytter de plads, og den anden ‘er den’.

 

 

Annonce

Legekuffertens butik

Nyhedsbrev

Vi sprudler af idéer og vil gerne dele dem med dig