Det er rigtig hyggeligt, at lave julekonfekt med børnene. Det minder lidt om modellervoks, fantasien kan få frit løb, og så må man gerne smage lidt undervejs.
| Ingredienser Marcipan Blød nougat Krymmel: chokolade, forskellige farver, sølvkugler osv. Lilla violer Svesker Chokolade til chokoladeovertræk Konditorfarve |
Smelt chokoladen i et vandbad og lad skålen stå i gryden i det varme vand, så chokoladen hele tiden er flydende.
Lav små skåle med krymmel, pynt, små klumper marcipan, nougat, svesker osv., og så er det ellers bare om at gå i gang med figurer, marcipankugler, fyldte svesker, og hvad I nu ellers finder på.
Stil det færdige konfekt på bagepapir i en flad kagedåse med låg på.

