Leg er livsvigtig for børn
Leg er den vigtigste aktivitet for børn, når det handler om udvikling og vedligeholdelse af vigtige livskompetencer som for eksempel ægte initiativ, ansvarlighed, udholdenhed, nysgerrighed, impulskontrol, sociale grænser, risikotolerance og opfindsomhed.
Så selvom leg er lystfyldt, så er den altid alvorlig og vigtig for børn, og i legen er der en unik mulighed for at lære og øve sig på alle de kompetencer og færdigheder, som man ikke kan øve, når det er voksne, der sætter rammerne og reglerne. Derfor kan man ikke få for meget leg.
Når børn leger, træner de både kroppen fysisk, øver sproget og lærer at klare sig socialt i livet. Leg giver børn erfaringer, øvelse i at være sammen med andre og en forståelse af regler og aftaler. Legen engagerer børn i et fiktivt univers, samtidig med at de konstruerer ’regler’, der hele tiden udfordrer og udvikler rammerne for legen. Og uden at de voksne er ’dommere’ over, hvad der kan lade sig gøre, og hvilke regler, der skal gælde for legen.
Legens udviklingspotentialer
I legen ligger mange udviklingspotentialer for børnene:
- Grovmotoriske og fin-motoriske færdigheder fx i konstruktionsleg og klatre/fangelege.
- Udvikling af højere psykiske funktioner. Særligt i de symbolske fantasilege trænes abstrakt tænkning, når børn skal skelne mellem en ting og dens symbolske betydning fx en træklods, som i legen er en stor bøf.
- Børn øver selvkontrol og selvregulering, når det udskyder deres umiddelbare behov gennem regler i fantasilege. Og samtidig får børn stimuleret lyst og vilje, fordi legen foregår på deres egne præmisser og ud fra deres egne idéer og ønsker.
- Færdigheder i forhold til sociale samspil (samarbejde, lydhørhed, empati)
- Sproglige kompetencer (fabuleren, forhandling).
Alle pattedyrunger leger
Samtlige pattedyrunger leger, og dyreforsøg viser, at manglen på leg med stor risiko forkrøbler dyrene både følelsesmæssigt og socialt. Dyrene har sværere ved at begå sig i alle mulige situationer senere i livet. Og menneskeunger, som har den længste barndom af alle, og dermed har mest at lære af alle pattedyr, har derfor størst risiko for at blive særligt hårdt ramt, hvis man forhindrer dem i at lege.
Kilder: www.farmorogborn.dk, www.ucc.dk, www.berlingske.dk, Ditte Winther-Lindqvist i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
