Leg: Ulv-bedstemor-jæger

En sjov fangeleg, som er lidt inspireret af ‘sten-saks-papir’.

Antal deltagere: 8-40 deltagere, fra ca. 6 år
Sted: stor græsplæne

Sådan gør I:

Deltagerne deles i to lige store hold, og der afmærkes en bane med to baglinier og en midterlinie.
Alle deltagere præsenteres for de tre figurer, man kan vælge at være:

  • Ulv – begge hænder over hovedet, som en ulv, der angriber (slår bedstemor)
  • Bedstemor – pukkerygget med stok (slår jæger)
  • Jæger – hænderne formes som et gevær, der sigter (slår ulv)

Hvert hold går ned til hver sin baglinie, og de skal hver især blive enige om, hvilken figur hele holder skal være. Herefter stiller de to hold sig på en række foran hinanden på midten af banen. Man tæller til tre og begge holder viser på samme tid fagten til den figur de har valgt. Hvis det ene hold har valgt at være jægere og det andet at være ulve, skal ulvene løbe ned til deres baglinie inden en fra det andet hold når at røre dem på skulderen. Hvis man bliver taget, går man over på det andet hold og det hele starter forfra indtil det ene hold er helt væk.

– en rigtig sjov leg, hvor man får rørt sig, skal tænke taktisk og kan risiskere at skulle kæmpe for ‘fjenden’.

 

Annonce

Legekuffertens butik

Nyhedsbrev

Vi sprudler af idéer og vil gerne dele dem med dig