Et sjovt alternativ til en klassisk fangeleg.
Hvem: 5-25 deltagere
Hvad: en græsplæne
Sådan gør I:
Afmærk et område på græsplænen, som legen foregår inden for, og vælg en der er ‘trold’.
‘Trolden’ starter med at tælle fx til 20, mens de øvrige deltagere fordeler sig på banen, hvor de har lyst.
Nu gælder det om, at ‘trolden’ skal fange de andre ved røre dem.
Når man bliver rørt, skal man stå stille med spredte ben, og de andre deltagere kan befri én ved at kravle mellem benene – man har helle mens man er ved at blive befriet.
‘Trolden’ vinder, hvis han kan få alle deltagere til at stå stille. Det kan være svært, så man kan også vælge at skifte trolden ud efter et bestemt tidsrum, fx 5 minutter.