Hvem: 5-20 personer, fra 4 år
Hvad: En græsplæne
Sådan gør I:
Vælg én, der skal være kyllingemor og én, der skal være ræv. Resten af deltagerne er kyllinger. Alle kyllingerne står i den ene ende af græsplænen, og i den anden står kyllingemoren. Ræven skal stå i midten mellem kyllinger og kyllingemoren.
Kyllingemoren skal nu kalde sine kyllinger hjem:
“Alle mine kyllinger kom hjem!”
Kyllingerne svarer: “Det tør vi ikke”
Kyllingemoren råber: “Hvorfor ikke?”
Kyllingerne svarer: “Fordi ræven vil spise os”
Kyllingemoren råber: “Kom alligevel”
Nu skal alle kyllingerne løbe hen mod kyllingemoren, mens ræven skal prøve at fange dem. De kyllinger, der bliver fanget, går ud af legen. Legen gentages, indtil alle kyllinger er fanget. Den sidst kylling, der er tilbage bliver ræv i næste runde.