Her er en opskrift på brunkager, som altid har været meget populær blandt både børn og voksne.
Ingredienser
250 g smør
250 g lys farin
150 g lys sirup
75 g mandler
2 spsk stødt kanel
2 tsk stødte nelliker
2 tsk stødt kardemomme
1½ tsk potaske
1 spsk vand
500 g hvedemel
Bland smør, farin og sirup i en gryde og lad det smelte ved svag varme til en ensartet masse. Tag gryden fra varmen og lad blandingen afkøle til den er lunken.
Skold, smut og hak mandlerne sammen med kanel, nelliker og kardemomme.
Rør potaske ud med 1 spsk vand og rør det i dejen. Bland til sidst mel i dejen og rør.
Dejen æltes på køkkenbordet til den er jævn, smidig og glat. Lad dejen køle af i køleskabet til næste dag.
Tag dejen ud af køleskabet et par timer før den skal rulles ud. Rul dejen ud på bordet og find en masse sjove kageforme frem eller skær dem ud med en kniv.
Kagerne bages i ovnen på en bageplade i 7-8 minutter ved 180 grader.