6 sjove lege til fastelavnsfesten

Skal du holde en fastelavnsfest for børn – og måske også voksne – så har vi samlet nogle idéer til sjove lege og aktiviteter her, som du kan lade sig inspirere af.

 

Slå katten af tønden

Det er en klassiker til ethvert fastelavnsarrangement at slå katten af tønden, hvor det gælder om at slå tønden i stykker, så det vælter ud med slik – alternativt kan man dele slikposer ud bagefter, så der ikke bliver for meget kaos når de første brædder falder af. Hvis det er lidt ældre børn, er det en god idé at stille tønden i vand i nogle dage før den pyntes, så bliver den sværere at slå ned. Du kan købe fastelavnstønder med tilbehør her hos Creativ Company

Til de yngste børn kan det være en god idé at bruge en tønde lavet af pap, og dem kan du også købe her hos Creativ Company

Regler for kattekonge og kattedronning

Der er nogle gange tvivl om reglerne for, hvem der bliver kattekonge og kattedronning, og derfor er det en god idé at sikre sig at alle børn ved hvilke regler I bruger. De mest gængse regler er:

  • Den, der slår bunden ud af tønden, bliver kronet som konge.
  • Den person, som slår det sidste bræt ned, bliver kronet som dronning. 

Bide til bolle

Bide til bolle er endnu en klassiker til fastelavnsfesten. Hæng fastelavnsboller eller fx krydderboller op på en snor, så der er en til hver deltager. Hæng snoren op i forskellige højder, så alle kan være med fx mellem to træer. Højden skal være sådan at man kan nå bollen, hvis man står på tæer. Legen går nu ud på at deltagerne med hænderne på ryggen skal konkurrere om at spise deres bolle først. Hvis man vil gøre legen lidt sværere kan I tage bind for øjnene.

Bide til æble – i vand

En underholdende leg, som giver lidt vandpjaskeri. Lav to baljer med vand, og læg så mange æbler, der kan være, i hver balje, og del jer i to hold, ét om hver balje. Hver deltager skal nu med munden, og hænderne på ryggen, prøve at få så mange æbler som muligt op af baljen på 30 sekunder. Husk at have håndklæder klar.

 

Avisleg

En sjov leg, som kan få pulsen op. Stil jer i en rundkreds, og vælg en der ér den, som stiller sig i midten med en sammenrullet avis i hånden. En af jer starter med at sige en af de andres navne. Nu gælder det om at personen i midten skal nå at slå den, hvis navn der er blevet sagt, inden han/hun siger et nyt navn. Hvis personen i midten når at slå inden der bliver sagt et nyt navn, bytter de plads, og den anden ‘er den’.

1-2-3 rødt lys stop

En gammel leg, som alle kan være med til. Afmærk en aflang bane fx 15 meter, og vælg én der skal være ‘trafiklys’. ‘Trafiklyset’ stiller sig i den ene ende af banen, og resten af jer stiller jer på en række i den anden ende af banen. ‘Trafiklyset’ skal nu stå med ryggen til og sige ‘1-2-3 rødt lys – STOP!’, op på STOP, vender han/hun sig om.

For jer andre gælder det om at nå først hen til ‘Trafiklyset’, og man må kun bevæge sig mens der bliver sagt ‘1-2-3 rødt lys’, og man skal stå stille, når der bliver sagt ‘STOP’. Hvis man ikke står stille, når ‘trafiklyset’ vender sig om, bliver man sendt tilbage til startlinjen. Legen gentages indtil en af jer når hen og rør ‘trafiklyset’, og nu er det vinderen, der skal være ‘trafiklys’.

 

Tæppeleg

En sjov leg når når man er klædt ud og kan være svær at genkende. 

To personer skal være tæppeholdere, og resten af deltagerne deles i to hold. Tæppeholderne holder et tæppe op, og de to hold sætter sig på hver side af et tæppet, så de ikke kan se hinanden. Hvert hold vælger én, som sætter sig lige foran tæppet. Tæppeholderne tæller til tre og lader tæppet falde. Nu gælder det om, at de to, der sidder lige foran tæppet, skal sige den andens navn først. Den, der siger den andens navn først, vinder, og taberen skal gå over på vinderens hold. Og så starter det hele forfra.

Nyt i Legekuffertens butik

Nyhedsbrev

Vi sprudler af idéer og vil gerne dele dem med dig