Idéer til pakkekalender til børn

 

Hvordan undgår du at børnenes pakkekalendre ender med at være slik og små plastikdimser, som bliver smidt ud efter et par uger? 

(Artiklen indeholder link til annoncer)

 

Her får du nogle tips til, hvordan du kan lave en pakkekalender, der passer til netop dit barn og inspirerer til leg og læring. 

Én gave om dagen i nissesokken – lettere for voksne og børn    

Jeg har altid foretrukket nissesokken, hvor jeg hver aften lægger en gave i sokken – og hjemme hos os er historien, at det er nissen, der kom med gaverne.  

Fordele:  

  • børnene bliver ikke fristet til at åbne gaverne for tidligt
  • alle gaverne behøver ikke at være købt inden d. 1. december
  • gaverne behøver ikke blive pakket ind
  • mulighed for at kombinere færdige pakkekalendre med andre gaver

 

Vælg et tema – hvad er dit barn optaget af?

Jeg synes noget af det vigtigste er at finde frem til barnets interesser og så bruge det som tema og rød tråd for pakkekalenderen. Og det kan være alt fra eksperimenter til køkkenleg og teater. 

Fordele ved et gennemgående tema:

  • Gaverne kan kombineres og bruges i flere lege
  • Dit barn kan hver dag bygge videre på sit legeunivers
  • Du kan købe en større pakke med fx træmad og selv dele den op i mindre gaver (det er billigere end at købe tingene hver for sig)

Det kan nogle gange være svært at finde 24 gaver, der passer til et bestemt tema – og holde et fornuftigt budget. Derfor kan man sagtens have nogle små mindre gaver, som ikke har noget med temaet at gøre, men bare er hyggeligt, sjovt eller rart, et lille stykke slik, puslespil, pixibøger, julpynt til værelset osv. osv. 

Tip: Byt gaver med venner eller dine søskende, der har børn på samme alder, så I køber 12 gaver til hinandens børn. På den måde får man nogle andre gaver end man selv ville have købt, og man kan købe nogle af de samme gaver til både sine egne og den andens barn.

 

Idéer til pakkekalender-temaer

Mad, køkken- og købmandsleg: fx træmad, små tomme æsker fra jeres eget køkken, legetøjsmønter, legetøjsgryder, pander, grydesker. Lirum Larum Leg har fx et stort udvalg af træmad 


Teater og udklædning:
Rekvisitter, udklædningstøj, hatte, masker (kan være lidt dyrt, så det kan også være materialer til dukketeater, fx fingerdukker, et lille teatertæppe, som kan sættes op foran en dør, en grydeske, garn, pap og maling, som I selv kan lave teaterdukker ude af)


Konstruktion: 
Byggeklodser, søm, hammer, skruer, skruetrækker, gode stykker træ til at bygge med, sejlgarn. Der findes også nogle samlesæt – fx helikopter – som er lavet som en pakkekalendre. Fås hos Eurotoys.  


Eksperimenter: 
Materialer til fx køkkenkemi og hjemmelavet slim. Fx kartoffelmel, lim, frugtfarve, plastiksprøjter

Togbaner og Duplo: Her kan du med fordel dele en større pakke op i noget mindre  


Bondegård og dyr:
Her har Schleich lavet en ret fin færdigpakket kalender, som fås hos Eurotoys

 

Nyt i Legekuffertens butik