Her kan du købe Minotaurus

Jeg har netop fået et nyt Lego spil – altså sådan et ‘gammeldags’ brætspil. Det hedder Minotaurus, og min 8-årige søn og jeg synes det er ret sjovt. Først skulle spilleplade og brikker samles efter en helt almindelig Lego-opskrift – det syntes den 8-årige var rigtig fedt. Og så var det ellers bare igang med at slå med terningen, og forsøge at få sine riddere (de hedder ‘helte’) hurtigst gennem en labyrint, og modspilleren kan sætte forhindringer op, eller lade ‘Minotauren’ slå ridderen hjem.

Der hvor det bliver rigtig sjovt er når man begynder at udvikle spillet videre selv. Man kan lave om på spillepladen, terningen og reglerne, og det har vi indtil nu fået nogle sjove spil ud af. Det er en sjov måde at lære, hvad konsekvensen af en ny regel er.

Spillet vil være sjovt for både drenge og piger, men desværre er spillet bygget meget op om et drengeunivers, så det kan være svært at tiltrække pigerne til at spille med – så det ville være sjovt, hvis Lego kunne lave et lidt mere køns-neutralt univers.

Relaterede indlæg