Skal I holde en hyggelig julekomsammen, en julefrokost eller en sjov leg i løbet er juledagene, så prøv ‘Gæt en julesang’.
Deltagerne deles i to hold fx pigerne mod drengene eller børnene mod de voksne.

Nu går det ene hold ind i et andet rum (hvor de andre ikke kan høre dem). De skal nu finde en julesang, som de skal fremvise for de andre som pantomime teater. Sørg for at have en masse sjovt udklædningstøj, som man kan klæde sig ud i når man skal fremvise julesangen.

Det ene hold fremviser nu deres sang, som pantomimeteater, og det gælder for det andet hold om at gætte hvilken sang – det er supersjovt! …men hvis man er meget til konkurrence, kan man jo også tage tid på, hvor lang tid det tager at gætte en sang.

Holdene skiftes nu til at skulle gætte det andet holds sange indtil man ikke orker mere.

Andre posts